Invitation til medlemsmøde 27. november 2018

posted in: Forsiden | 0

Invitation til medlemsmøde i Aalborg Sejlklub

Tirsdag d. 27. november 2018 kl. 19:00 til 21:00

Nu er det tid til at vi samles og får en snak om, hvordan vi ønsker at vores fælles klub skal se ud i fremtiden.

Da jeg tiltrådte som ny formand i foråret, havde jeg en lang række ideer til, hvordan fremtiden kunne se ud for klubben og vi har faktisk nået en del. Vi har fået en ny hjemmeside, en åben og aktiv Facebookprofil, og et spirende samarbejde med vore andelsforeninger. Ungdomsafdelingen og kølbådsafdelingen har vist store ambitioner – men vi kan gøre det endnu bedre. Jeg vil gerne have mulighed at snakke tingene igennem med dig og dine klubkammerater og sikre mig, at vi prioriterer rigtigt.

Der er rigtig mange hensyn at tage til klubbens mange brugergrupper og dermed interesser. Det ligger mig meget på sinde at dele sol og vind lige og derfor vil jeg gerne høre netop din mening om, hvad der er vigtigt for klubben.

Hvad sker der hvis ikke du møder op?   Du vil gå glip af en god snak om, hvordan din sejlklub skal udvikle sig i fremtiden. Klubben ledes til dagligt af formanden og bestyrelsen, men i den sidste ende, er det medlemmerne der udstikker den kurs vi skal følge. Jeg har en række ideer, men har brug for at afstemme med jeres forventninger og ønsker. Så, det er super-vigtigt at du møder op!

 

Emner til mødet:

1) Hvordan skal klubben se ud om 5-10 år?

2) Andelsforeningerne – Samarbejde og information om haller, jolle- og grejhuse

3) Hvad gør vi for at bevare brofællesskab og klubånden i de kolde måneder?

4) Frivilligt arbejde i Aalborg Sejlklub – bestyrelse, udvalg og ”Aalborg Sejlklubs venner”, fundraising

5) Information og kommunikation. Hvordan kan vi gøre det endnu bedre?

6) Informationer om havnen, klubhuset, afdelingerne og kontoret.

 

Jeg håber meget at du og dine klubkammerater vil prioritere dette møde, da det er vigtigt for mig og mine bestyrelseskolleger at høre jeres meninger og ideer, som jo bør være grundlaget for de beslutninger vi tager.

Jeg glæder mig til at se dig 🙂

Med venlig hilsen

 

Aalborg Sejlklub
Ole Skjaerbaek
Formand