Sejlerskolen

 Sejlerskolen SejlklubbenForside

SkolebådenDuelighedsbevisØvrige kurser

Formål for Aalborg Sejlklubs sejlerskole er:

  • at tilbyde eleverne en praktisk uddannelse i en sejlbåd, hvilket sikrer, at eleverne har de fornødne kvalifikationer til at føre en sejlbåd.
  • at uddanne eleverne i almindelig sikkerhed til søs således, at de kender deres sikkerhedsmæssige ansvar overfor dem selv, andre og materiellet.
  • at bibringe eleverne den viden og de færdigheder, der skal til for, at de kan bestå den praktiske del af duelighedsprøven.
  • at tilbyde en spændende aktivitet i Aalborg Sejlklub, der er med til at fremme et godt og positivt klubliv.

Du bliver undervist i teoretiske og praktiske færdigheder svarende til pensum i den praktiske del af Duelighedsprøven. Sejlerskolen er populær, så der opereres med ventelister hvis deltagerantallet overstiger kapaciteten.

Hvornår og hvor meget:

Undervisningen fordeles med:

  • 2 teoriaftener ultimo april 2018
  • 1 weekend til klargøring af båden
  • Der sejles 10 – 12 gange á 2 timer på vandet i maj og juni samt i august og september.
  • Vi holder sommerferie i juli måned, og afslutter skolesejladserne ultimo september.

Det er muligt at gå op til den praktiske del af duelighedsprøven i september måned.

Der sejles mandag, tirsdag, onsdag og torsdag 16.30 – 18.30 og fra 19.00 – 21.00.

Undervisningsplan efterår 2018 – forår 2019:

Forventet start uge 43/2018, afslutning uge 12/2019

Hvert hold sejler med en instruktør og tre elever. Det tilstræbes, at ægtefæller eller samboende ikke sejler på samme hold.

Instruktørerne er frivillige og ulønnede. Det er lysten, glæden og samværet med andre mennesker med samme interesse, der motiverer os til at være instruktører. Instruktørerne er alle erfarne sejlere med en baggrund indenfor tur-og/eller kapsejlads. Vi er ofte nuværende eller tidligere bådejere, der typisk har erfaring svarende til Yachtskipper 3.

Deltagerne skal være medlem af Aalborg Sejlklub, og er du ikke det, kan du tegne et gæste medlemskab – som gælder i undervisningsperioden – og det koster kr. 425.

Kursusgebyret er kr. 1.500. Dertil kommer en udgift til den afsluttende eksamen og kursusmaterialer. På første undervisningsaften er den samlede udgift for forløbet kendt, og informeres, tillige med øvrige kursusdetaljer.

Tilmelding og yderligere information: sejlerskolen@aalborg-sejlklub.dk

Sejlerskolens reglement

  1. For at deltage skal man være fyldt 17 år, og man kan året rundt blive skrevet på en deltagerliste ved, at skrive til sejlerskolens koordinator. Dem, der står øverst på listen, får pladserne. En eventuel venteliste overføres til næste sæson.
    Deltagerne skal være medlem af Aalborg Sejlklub.
  2. Opdeling af sejlerhold sker på baggrund af ønsker og erfaring fra elevernes side. Koordinator for sejlerskolen laver en oversigt over hold. Det er tilladt et bytte internt efter aftale med instruktørerne.
  3. Sker der frafald, så der kun et en elev tilbage på et hold, forbeholder sejlerskolen sig ret til at sammenlægge 2 hold
  4. Møder kun en elev op til sejlads, har instruktøren ret til at aflyse sejladsen.
  5. Eleverne deltager i undervisningen frivilligt og på eget ansvar, både til søs og på land.
  6. Erstatningskrav vil ikke kunne gøres gældende overfor skolens instruktører, ledelse eller klubben.
  7. Når undervisningen finder sted, har instruktøren den hele og fulde myndighed såvel på vandet som på land.
  8. Det forventes, at eleverne møder i god tid inden sejladsens start. Hvert hold aftaler, hvad man gør, når eleverne på forhånd ved, at de ikke kan komme til en sejlads.
  9. Bliver en elev pludselig forhindret i at komme til en sejlads, forventer vi, at der meldes afbud til instruktøren.
  10. Er en instruktør forhindret i at komme, så tilstræber instruktøren at finde en afløser, men det kan ikke garanteres. Aflysninger varsles så tidligt som muligt. Vi kan ikke garantere, at der kan ydes erstatningssejlads, men vil tilstræber det.
  11. Instruktøren kan aflyse en sejlads, hvis det skønnes, at vejret ikke egner sig til sejlads.
  12. Såfremt en elev udviser en adfærd eller mangel på interesse, der er til skade for de øvrige elever eller til skade for klubbens materiel, kan denne elev ekskluderes fra sejlerskolen. Kursusgebyret refunderes ikke i dette tilfælde.
  13. Ved betaling af kursusgebyret (kr 1.500,-) accepteres sejlerskolens reglement