Aalborg Sejlklub får nyt IT-system

posted in: Forsiden 0

Invitation til torsdagscafé

Medlemshygge og Aalborg Sejlklubs nye IT-system

 

I forbindelse med implementeringen af vores nye IT-system Zietwing,
inviterer vi Aalborg Sejlklubs medlemmer til torsdagscafé d. 26. september kl. 18:30

Selve præsentationen varer omkring 30 min og så er der bagefter mulighed for at stille spørgsmål. Tag gerne din bærbare computer eller tablet med, hvis du har brug for hjælp til oprettelsen.

Klubben byder på kaffe og kage hvis du tilmelder dig på kontoret senest d. 24. september. Hvis du ikke tilmelder dig, kan vi ikke love at der er kaffe og kage, men så er baren åben og du kan købe øl, vin og sodavand i baren til de sædvanlige favorable priser.

 

Alle har da en e-mail adresse – eller?

Med det nye IT-system, Zietwing, bliver der i endnu højere grad fordele ved at ”være på nettet” og have en e-mail adresse. Faktisk kan man ikke have en profil i systemet, uden at have en e-mail adresse. Vi har derfor, i en overgangsperiode, oprettet nogle e-mail adresser til de medlemmer, som ikke har en eller ikke har oplyst den til os. Disse e-mails modtages på havnekontoret, og Vibeke vil i resten af 2019, sende vigtige beskeder ud med brev og frimærke.

 

Vi vil gerne hjælpe dig!

Der findes mange forskellige e-mail systemer, hvor du kan oprette en e-mail adresse helt gratis. Hvis du ikke har en e-mail adresse og har brug for hjælp til at oprette en, vil vi gerne hjælpe dig. Tilmeld dig torsdagscafeen d. 26. september og tag din bærbare computer, tablet eller smartphone med, så hjælper vi dig i gang. Du er også velkommen til at ringe til mig på 40804100, så finder vi et tidspunkt, hvor vi kan mødes i klubben og få dig i gang.

 

Vi glæder os til en hyggelig aften 🙂

 

På vegne af personale og bestyrelsen
Med venlig hilsen

Ole Skjaerbaek
Formand