Invitation til afriggerfest 2018

posted in: Forsiden | 0

     

Vores aktivitetsudvalg inviterer nu til årets afriggerfest 2018.

Kom i havfriskt festhumør, og afslut en fantastisk sejlersæson, hvor selv Caribien næsten kunne blive lidt misundelig.

Du inviteres hermed til årets afrigger fest, som holdes lørdag d. 27/10 kl. 18.00 i klubhuset.

Vi byder på: velkomstdrink, en 3-retters menu samt kaffe/the med lidt sødt til ganen. Prisen for dette arrangement er den nette sum af 95,- Drikkevarer kan købes i baren. Efter maden vil der være mulighed for at få svinget træbenet til en lille dans eller to til Spotify´s bedste hits.

Tilmelding kan ske ved at sende en mail på aktivitetsleder@aalborg-sejlkub.dk eller ved at skrive sig på listen i klubhuset. Betaling på MobilPay nr. 64754. Sidste tilmeldingsfrist er fredag d. 19.10

Her er link til pdf, som du kan printe og hænge op på køleskabet: Hent PDF

Vi glæder os til at se jer til en hyggelig aften.

Med venlig hilsen Aktivitetsudvalget

 

PS: billedet ovenfor er fra Pigefrokosten 2015, og en fugl synger, at de kommer alle sammen 😉