Info om hjemmesiden fra webmasteren.

posted in: Forsiden | 0

 

Kære medlemmer.

Her er nyt om hjemmesiden.

Ved årsskiftet søgte AS en ny webmaster, da Christian Steffensen syntes han havde tjent opgaven, og korrekt: han HAR gjort en flot indsats. Mine forudsætninger var og er få, men jeg var vist den eneste der meldte sig som afløser. Christian førte mig hjælpsomt ind i hvordan siden vedligeholdes i det daglige. Så bliver Ole Skjærbæk formand, og han havde ønske om en helt ny side, bla. andet, at den skal være nem at søge rundt i, også på platformene tablet og smartphone. At lave en ny hjemmeside indebar langt mere end hvad jeg havde forestillet mig da jeg meldte mig, og også evnede, men Ole kendte en der kender en, som ville hjælpe på det overordnede. Så den nye side kom i hus, og den har kørt fejlfrit lige siden, og det er godt. Der blev gjort det, at flytte de eksisterende sider over i en ny struktur for menuerne og siderne – der er intet sket med selve indholdet på siderne, med få undtagelser. Hvad man kunne finde på den gamle side, kan man også finde på den nye.

Der er derfor del informationer, som er forældede, og der er knyttet tags (etiketter) som ikke er som de burde være, så søgefunktionen er ikke stærk i alle tilfælde. Det er en større opgave at rette alt det til. Men, så melder Kirsten Ahlgren sig med en hjælpende hånd til at rette detaljer, fejl og gamle informationer til. Det er dejligt hun vil det!

Videre frem er der er også et behov for, at integrere Ungdomsafdelingens egen side i AS’s side. I dag er Ungdomsafdelingens sider nemlig nogle, som der viderestilles til, når man klikker på Ungdomsafdelingen, og det er uhensigtsmæssigt rent teknisk. Når disse ændringer er gennemført, vil det ikke betyde bøvl for de unge, eller de af vore meget hjælpsomme og aktive medlemmer som arbejder med dem, for at gøre sejlsporten en dejlig sport.

Der er også ønske om at ændre nogle undermenuer, som skal justeres så de er nemmere at finde på alle platforme. Endelig er der lidt med farver og billeder som skal rettes til, så siden bliver endnu mere moderne og levende at kigge på og arbejde med.

Rom blev ikke drukket på en dag, og vi står her overfor en 3 liters dunk, så der går noget tid inden vi er igennem det meste. Som bruger vil du forhåbentlig opleve, at AS’s hjemmeside uge for uge bliver bedre og bedre. Hvis du har kommentarer eller ønsker, så mail mig: webmaster@aalborg-sejlklub.dk