Så inviteres til årets Damefrokost d. 17. november fra kl. 13.00

posted in: Forsiden | 0

Lørdag d. 17. november kl. 13.00 afholder vi damefrokost i Aalborg Sejlklub.

Konceptet for frokosten er, at du medbringer en lettere anretning til ca. 4 pers.* samt dit gode humør. Ud af de medbragte retter laver vi et stort “ta´selv bord” og hygger os med maden.
Det er muligt at købe drikkevarer i baren, men hvis du har specielle ønsker, er du velkommen til at medbringe egne drikkevarer.
Prisen for arrangementet er 50,- som dækker borddækning, dessert, kaffe/te samt oprydning.
Du tilmelder dig damefrokosten ved at sende en mail på: aktivitetsleder@aalborg-sejlklub.dk  eller ved at skrive dig på listen i klubhuset.

Af hensyn til borddækningen vil vi gerne have din tilmelding senest mandag d. 12/11.

Vi håber at se rigtig mange af Jer til en forhåbentlig hyggelig dag/aften.

Festlige hilsner
Damerne i aktivitetsudvalget

*Vi sørger for brød og smør