En rigtig kedelig, men nødvendig beslutning

posted in: Forsiden 0

Statsminister Mette Frederiksen har her til aften meddelt, at store dele af de offentlige institutioner
lukker ned for at mindske risikoen for Coronavirus/Covid-19 smitte.

Det betyder:

– at Aalborg Sejlklubs arrangementer er lukket fra nu – torsdag den 12. marts og mindst 14 dage frem.
– at den planlagte generalforsamling generalforsamling d. 24. marts er aflyst. Ny indkaldelse vil blive udsendt senere.
– at havnekontoret kun kan kontaktes pr. telefon 98102575 i den normale åbningstid, som er mandag 17:00-18:30 og tirsdag til torsdag 10:00-12:00 og på mail: kontor@aalborg-sejlklub.dk
– at undertegnede og resten af bestyrelsen og afdelingslederne som sædvanligt kan kontaktes på mail og telefon.

 

Det betyder ikke:

– at medlemmer ikke må komme i klubben, mødes med vennerne over en kop kaffe og hygge sig som man plejer. Vi opfordrer blot til at følge de råd som myndighederne giver omkring hygiejne og omgang med hinanden.

 

Dette opslag giver helt sikkert ikke svar på alle spørgsmål, men vi vil opdatere denne side efterhånden som situationen ændrer sig og vi får overblik over følgevirkningerne i klubben.

 

Vi opfordrer til at følge med i nyhederne og følge myndighedernes anvisninger.

 

Lad os håbe at Limfjordens vinde vil blæse denne forbandede virus langt forbi Aalborg.

Pas på jeg selv og hinanden!

 

Med venlig hilsen

Ole Skjaerbaek
Formand