Oprettelse af data og betaling for pladsleje, stativ, medlemskab, booking m.v. i Aalborg Sejlklub gennem IT-systemet Zietwing

Overgangen til noget nyt skaber mange gange usikkerhed for begge parter, hvorfor vi har bedt direktør Thomas Petersen fra firmaet S5, som har Zietwing systemet, skrive noget om sikkerhed og systemet generelt.

 

Sikkerhed
Vi tager sikkerhed meget alvorligt og det afspejles også i Zietwing systemet som Aalborg Sejlklub har valgt at benytte, når du i Zietwing opretter en brugerkonto, indtaster du dine kortoplysninger i et sikkert betalingsvindue.

Betalingsvinduet fremkommer på den SSL krypterede side via en i-frame som dannes fra vores PCI DSS level 1 certificerede betalings-gateway og dine betalingskortoplysninger krypteres. Lang historie kort, det er så sikkert, som det kan blive. Hverken Zietwing eller Aalborg Sejlklub har adgang til de indtastede kortoplysninger.

Du har som bruger af systemet altid adgang til dine egne brugerdata og kan til enhver tid også selv afmelde dit registrerede kort, så der ikke trækkes abonnement eller services på dit betalingskort. Alt sammen netop for at imødekomme de skrappeste sikkerhedskrav, samtidig med en god brugeroplevelse.

Den PCI DSS level 1 certificerede betalings-gateway er godkendt af Nets, Visa og Mastercard mfl. til at håndtere sikre elektroniske betalinger.  Zietwing er et abonnementsprodukt i S5 og har de godkendelser der er lovmæssige og nødvendige, herunder af bl.a. til NETS i Danmark
Klik her for at se godkendelsen hos Nets

 

Generelt
I dag bruges samme betalingsform i bl.a. Telenor, Boxer TV, Europark, Netflix og ligesom når man booker et hotelophold eller en lejebil, ferie, køber sko og andre ting på nettet mv. Zietwing overholder samme sikkerhedskrav som disse virksomheder, for at sikre at alle betalinger krypteres i henhold til gældende regler.

Grunden til at Aalborg Sejlklub lagrer kortdata, er for at automatisere processen fra betaling til bilagsbehandling i regnskabssystemet, samtidig med en automatisk fornyelsesproces til næstkommende betaling.

Hvis der mod forventning trækkes et fejlbeløb, eller hvis der trækkes uretmæssigt på et betalingskort, vil man kunne henvende sig til Aalborg Sejlklub, der derefter kan kontakte eksempelvis NETS og få beløbet refunderet.

Altså hvis der uretmæssigt trækkes et fejlbeløb, vil man kunne få beløbet refunderet af eksempelvis NETS eller banken. Dette er helt standard praksis indenfor betaling, og Zietwing overholder alle gældende retningslinjer og sikkerhedskrav på dette område.

 

Spørgsmål vedr. Zietwing systemet kan rettes til:
Aalborg Sejlklubs kontor eller bestyrelse. Alternativt svarer direktøren for Zietwing gerne på spørgsmål. Direktør Thomas Petersen, S5, Egå Marina, Egå Havvej 21, DK- 8250 Egå, telefon 7026 2110

 

Som medlem af Aalborg Sejlklub kan du logge på Zietwing her

(For at kunne logge ind, skal du have logget på fra den e-mail invitation du fik fra Zietwing mandag d. 23. september. Hvis ikke du har fået denne mail, skal du blot ringe eller skrive til havnekontoret, så gensender vi invitationen)