Onsdagsholdet i gang med projekt maskinhal

Afdelingsleder for onsdagsholdet: Thyge Steffensen

Da Maskinhallen skulle rejses var holdstørrelsen på sit højeste . Nu er opgaverne mere mindre , men af mange slags : Vedligehold af bygninger, på land- og havnearealet og af klubbens materiel. Kun i særlige tilfælde må vi tilkalde – dyre, men dygtige – håndværkere.

I 2020 var holdet yderligere begrænset af Corona-forsamlingsrestriktionen. Året sluttede med kun max. 5 deltagere. Listen over fuldførte opgaver er derfor frustrerende kort.

Medlemmer i 2020:

  • Claes Strue
  • Erik Vognsen Nielsen
  • Knud-Erik Kristensen
  • Flemming Andersen
  • Robert Petersen
  • Ib Schougaard
  • Egon Sønderby Jensen
  • Niels Gjytkær
  • Keld Christensen
  • Thyge Steffensen

IMG_9017
Vores dejlige klubhus – vedligehold kan vi bl.a. takke de arbejdsfrie for. 

Udvalget mødes hver onsdag kl. 9.00 til kl. 13.15 i vinterperioden fra starten af september til slutningen af april måned.

Større, gennemførte arbejder:

  • Tyverisikring af døre/ nyt låsesystem
  • Vinterklargøring af havnebassinet
  • Lave stativ til særligt store master udenpå maskinhallen (montering udsat)
  • Reparation af mastekranerne og havnefyrene
  • Renovere og vedligeholde (RIB-, Ryds- og Kegnæs-)følgebådene
  • Servicere alle klubbens påhængsmotorer
  • Oprydning i et masteskur og indretning til SUP’erne og Sit-on-top-kajakkerne
  • Flytte vejrstationen til ydermolen og vise vejr-info på hjemmesiden  tilbyde vejr-info-app på mobilen.
  • Sætte rød-/grøn-skilte op ved alle vandpladser.
  • Male porte, yderdøre og AS-logo på gavlene.
  • Flytte hjertestarter til central ydervæg.
  • Lave el-stander på P-pladsen til autocampere (og el-biler)
  • Indrette stort materieldepot på 1.sal.
  • Montere fast videoprojektor i lille klublokale og i undervisningslokalet på 1.sal.
  • Indrette værksted (uden håndværktøj) til alle medlemmer ved benzinskuret.

– sidste opgave er næsten færdigt : Keld, Claes og Flemming har indrettet værksted til medlemmerne.