Her ses klubbens 2 H-både: JuHuu og JuHej

Aalborg Sejlklub vil gerne tilbyde sejlads for alle. Det skal være nemt og fleksibelt at sejle i Aalborg Sejlklubs klubkølbåde.

De fleste har forskellige tilgang og forventninger til det at sejle, og derfor skal tilbuddene også være varierede og attraktive.

Forudsætningen for at sejle i klubbåde er et medlemskab af klubben.

I Kølbådsafdelingen tilbydes sejlads til

  • Dem der er vokset ud af jollerne
  • Dem der har prøvet kræfter i Sejlerskolen
  • Dem der allerede har sejlerfaring
  • Og ikke mindst, klubbens medlemmer der ønsker erfaring i praktisk sejlads

Det er en håndsrækning til dem der ikke har de økonomiske muligheder, eller den tid der skal til for at eje egen båd.

Med et gyldigt Duelighedsbevis og et erfarings-check kan man leje bådene til hyggesejlads med vennerne eller leje dem til overnatning i nabohavne.

Der kan arrangeres matchrace i form af duel-sejlads mellem Institutioner, Sponsorer, Virksomheder, Foreninger o.l.

Filosofien er at der skal være et tilbud til dem der bare gerne vil på vandet.

Der er indført en form for brugerbetaling på et niveau svarende til andre sportsgrene. Indtægterne bruges til vedligehold og nyanskaffelser.

Tanken er at Kølbådsafdelingen økonomisk skal kunne hvile i sig selv.

Bådene skal fortrinsvis bruges til undervisning og ledig kapacitet bliver udbudt til klubbens øvrige medlemmer.

Bådene skal drives af Frivillige og Bådførere der til gengæld vil kunne forvente at disponere over bådene når de ikke er booket til undervisning eller privat sejlads. Ansøgning  sendes til afdelingslederen.

Driftsforhold, regler og retningslinjer er udarbejdet – se  Kølbådsafdelingens regler og priser

Årets gang i kølbådsafdelingen:

Februar – marts Tilmelding af nye deltagere
Start april  Introduktionsmøde – holdsammensætning
Sidste del af april  Klargøring, søsætning og rigning af H-bådene.   Det forventes at årets deltagere medvirker.
Starten af maj  De ugentlige sejladser starter
Juni  Sejladserne fortsætter
Juli  Sommerferie H-bådene kan lejes
August  Sejladserne fortsætter
September  Sejladserne fortsætter
Til midt i oktober  Sejladserne fortsætter
Sidst i oktober  Bådene tages på land og vinterklargøres.