Indkaldelse med bilag til generalforsamling 2025

Kære medlem af Aalborg Sejlklub

Du indkaldes hermed til den årlige ordinære generalforsamling
i Aalborg Sejlklub torsdag d. 20. marts 2025 kl. 19:00

VIGTIGT – Brug to timer på din klub!

Vi ved godt, at du har en travl hverdag, men vi har brug for, at så mange som muligt er med til at tage beslutning om kursen i klubben. Bestyrelsen, afdelingslederne og alle de frivillige hjælpere får ikke betaling for arbejdet i klubben, så brug et par timer på at vise, at det vi laver betyder noget for dig.

Vi har lagt et stort arbejde i forberedelserne til årets generalforsamling og vil gøre alt, hvad vi kan for at skabe rammerne for et rigtig godt møde.

Er du godt tilfreds med din klub?
Hvis du er godt tilfreds med klubben og bestyrelsen, så er det vigtigt, at du kommer og bakker os op. Bestyrelsen, afdelingslederne og alle de frivillige holder den kurs, som der sættes på generalforsamlingen. For at vi kan styre den vej, som kommer flest mulige medlemmer til gode, har vi brug for, at være i dialog med flest mulige medlemmer både i hverdagen og i særdeleshed på generalforsamlingen.

Er der noget, du ikke er helt tilfreds med?
Jamen så siger det sig selv, at det er vigtigt at være med. Vi kan kun rette fejl og løse problemer, som vi kender. Der er mange interessegrupper i vores sejlklub, og vi forsøger at dele sol og vind lige mellem disse grupper. Hvis det du interesserer dig mest for i klubben skal have prioritet, er det vigtigt at være med i snakken og beslutningerne.

Dagsorden 
1) Valg af dirigent og stemmetællere
2) Bestyrelsens beretning for det forløbne år
3) Fremlæggelse og godkendelse af regnskab for 2024
4) Fastsættelse af indskud og kontingent for 2025
5) Fremlæggelse og godkendelse af budget for 2025
6) Behandling af indkomne forslag
7) Valg af formand (på valg i lige år)
8) Valg af kasserer (på valg i ulige år)
9) Valg af bestyrelsesmedlemmer.
10) Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen
11) Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant
12) Eventuelt

I tillæg til dette opslag, er indkaldelsen udsendt til alle medlemmer på e-mail og der er opsat plakater i klubhuset.

 

Bilag til generalforsamling 2025

Alle bilag er tilgængelige senest d. 6. marts.

Dagsorden
Bestyrelsens beretning for 2024
Årsrapport 2024 og budget 2025
Bestyrelsens forslag vedr. nyt kransystem (Se korrigeret forslag herunder)
Bestyrelsens forslag vedr. nyt kransystem (korrigeret side 5 og 13)
Bestyrelsens forslag vedr. kontingentændring
Forslag fra medlem, Bent Dyrman Nielsen
Forslag fra medlem, Gunnar Munk Jørgensen – Dette forslag er trukket tilbage af forslagsstilleren

Aalborg Sejlklubs vedtægter

Vi glæder os til at se jer!

På vegne af bestyrelsen
Med venlig hilsen
AALBORG SEJLKLUB

Ole Skjaerbaek
Formand