Det er rigtig hyggeligt  og sjovt at være Mini-Optimist – også for de voksne

SKAL DU VÆRE MED TIL MINI-OPTIMIST?

Mini-optimist er for dig på 6 – 7 år, der har lyst til at lære at sejle optimistjolle og nyde tiden på vandet og i havnen sammen med andre børn på din alder. Det vigtigste til mini-optimist er at opleve, at det er både sjovt og trygt at være i havnen og på vandet sammen med andre børn og nogle voksne, som passer på dig.

Mini-optimist foregår samtidig med Aalborg Sejlklubs Krabbeklub – tirsdage fra kl. 17-18 fra den d. 17. maj – 21. juni og igen den 16. august – 21. september.

Vi mødes foran Aalborg Sejlklubs klubhus, Skydebanevej 40, 9000 Aalborg.

Til mini-optimist skal vi bl.a. på vandet i optimistjollerne og lære at styre en jolle med motor. Vi skal sejle efter bøjer, lave optimist-ringridning og optimist-basket og meget andet.  Vi skal også ud og følge med, når optimisterne træner. Og måske når vi også at lære at sejle med et lille sejl. Hvis vejret er dårligt, og det blæser for meget til vi kan komme på vandet, laver vi noget sammen med Krabbeklubben.

Martin Bergmann er træner for mini-optimisterne.

Det er ikke et krav at du kan svømme for at gå til mini-optimist. Men det er et krav at du har redningsvest på. Hvis du ikke selv har en redningsvest, har Aalborg Sejlklub en vest du kan låne.

Er du interesseret i at høre mere, så kontakt Mette Vesterø tlf. 26 82 14 07, mail: vesteroe@hotmail.com.

Pris: 300 kr. som betales gennem webshoppen.

Husk at give “yderligere information”: barnets fulde navn og fødselsdato.

OBS: Mindre søskende kan gå i krabbeklub, mens storesøster eller storebror går til mini-optimist 🙂

 

Tilmeld dig facebook gruppen: Aalborg Sejlklub krabbeklub og mini-optimist