Regler for sejlads og færdsel i marinaen
Sejlads i havnen
Maximal fart i havnen er 3 knob.
Det er ikke tilladt kølbåde eller større motorbåde at fortøje ved jollebroerne.
Fortøjning ved brændstofanlægget
Det er kun tilladt at fortøje på brændstofkajen indenfor den gule afmærkning, i den periode hvor tankning foregår.
Båden må ikke forlades, når den ligger indenfor den gule afmærkning på brændstofkajen
Brug af gæstekaj 5 ved havneinsejlingen
Kun både på min. 40 fod svarende til 12 meter må fortøje til gæstekajen, medmindre andet er aftalt med havnefogeden.
Undtagelse: Hvis der er ledig plads på kajen og man venter i kø ved tankanlægget, er det tilladt at fortøje til broen, indtil der er plads indenfor den gule markering. Båden må ikke forlades under dette midlertidige ophold.
Havarerede både
Såfremt havarerede fartøjer anløber havnen, kan fartøjet benytte gæstekaj 5
En havareret båd kan henligge i havnen uden beregning på ankomstdagen. Herefter skal der betales gæsteleje iht. gældende prisliste.
Tilsyn med både
Der skal føres tilsyn med både på sejlklubbens område, uanset om båden ligger i vandet eller den er opstillet på en landplads.
Såfremt der ikke føres tilstrækkeligt tilsyn med en båd og påbud om tilsyn ikke efterkommes, kan havnefogeden beslutte at tage båden på land. Arbejdet med optagningen samt leje af bådstativ faktureres til bådejer.
Medlemmer der efter påbud til stadighed ikke fører tilstrækkeligt tilsyn med deres båd, samt hvis båden henligger forfalden eller udgør risiko for at synke eller gøre skade/være til gene for andre både, risikerer påbud om fjernelse af båden.
Regler for havnepladser
Havnepladsen skal være forsynet med rødt/grønt, optaget/ledig skilt.
Joller og andet grej må ikke henligges på broerne.
Kørsel med cykel, løbehjul, motoriserede køretøjer og lign. på broerne er ikke tilladt.
Bagagevogne må kun benyttes kortvarigt til transport af bagage til og fra bådene og skal umiddelbart efter brug stilles på plads ud for den enkelte bro.
Pæle og broer
Det er ikke tilladt at bryde overfladen på de trykimprægnerede pæle med søm, skruer eller beslag uden havnefogedens eller bestyrelsens skriftlige tilladelse.
Det er ligeledes ikke tilladt at fastmontere stiger, trapper, beslag, måtter eller andet udstyr på broer og kajanlæg uden havnefogedens eller bestyrelsens skriftlige tilladelse.
Vinterklargøring af havnepladser
Sideliner, fortøjninger m.v. skal fjernes ved afslutning af hver sæson, samt når pladsen ikke længere benyttes.
Stiger/trapper skal skriftligt godkendes af havnefogeden inden montering.
Der må ikke fastmonteres måtter eller andet underlag på broerne.
Både på havnepladser
El-varmeblæsere må kun benyttes ombord, når der er nogen i ombord.
Båden skal fortøjes forsvarligt, således den ikke kan ramme nabobåde eller skade broerne.
Fortøjningsbøjler, ringe og pullerter skal kontrolleres jævnligt. Ved fejl kontaktes havnekontoret.
Fortøjning og affendring på havnepladser
Der skal anlægges fendere, på de sider af båden, der kan komme i kontakt med andre både
Alle fartøjer indenfor havnens område skal have udlagt fendere i passende antal og størrelse i forhold til fartøjets størrelse og havnepladsens placering. Fendere skal placeres således at de både beskytter eget fartøj, nabofartøjer og forbipasserende fartøjer.
Identifikation af både
Alle både med fast plads i havnen skal enten have navn, som tydeligt kan ses fra broen/land. Såfremt båden ikke har et navn, skal der påklæbes et AS registreringsnummer, som ligeledes tydeligt kan ses fra broen/land. AS registreringsnummer fås på havnekontoret.
Båden skal tydeligt kunne identificeres fra broen/land. Dette kan være bådens navn alternativt registreringsnummer, som fås på havnekontoret.
Båden skal føre klubstander, enten i masten eller som synligt klistermærke i forruden.
Frihavnsmærke med indeværende års årstal, skal påklæbes, så det er synligt fra broen/land.
Udrustningskajen ved slæbestedet
Udrustningskajen mellem bro 1 og 2 kan anvendes ved læsning/losning af grej m.v.
Fortøjning må kun ske efter aftale med havnekontoret
Jollebroerne
Kørsel med bil eller autotrailer er strengt forbudt på jollebroerne
Fortøjning med kølbåde og motorbåde er ikke tilladt
Slæbestedet
Slæbestedet kan benyttes gratis iht. skiltning, havnens reglement og havnefogedens anvisninger.