Sådan fungerer Zietwing

Zietwing er et abonnementsystem. Det betyder:

Alle medlemmer i Aalborg Sejlklub har en profil i Zietwing indeholdende de ønskede abonnementer.

Medlemskontingent, leje af havneplads, leje af landplads, leje af bådstativ er alle abonnementer.

Hvert abonnement skal godkendes af dig på Zietwing profilen for at være aktivt.

Et gyldigt betalingskort skal være tilknyttet hvert abonnement, for at betaling kan ske.

 

Betalingskort med NemID verificering er nødvendig

Når du lægger betalingskort ind på abonnementet og verificerer med NemID betragtes det som en underskrevet aftale.

Selvom du lige har betalt for et nyoprettet abonnement, skal du lægge betalingskort ind og verificere med NemID, for at abonnementet er gyldigt.

Betalinger via betalingskort på din profil er gratis for dig.

 

Hvornår betales abonnementerne?

Hvert abonnement har forskellige forfaldsdatoer – fx medlemskontingent, leje af havneplads, landplads og bådstativ.

Betaling sker hvert år på forfaldsdatoen – ikke når abonnementet aktiveres. Du kan altid se på din profil under menupunktet “Betjeningspanel” og derefter vælge abonnementsfane øverst. Her kan du under “Kommende betalinger” se, hvornår abonnementet bliver trukket næste gang.

Hvis betalingskortet ikke er aktivt eller der ikke er dækning for beløbet på forfaldsdatoen fx 1. februar, prøver Nets at trække
igen 2. og 3. februar. Abonnementet går nu i forfald og dermed ikke aktivt, hvis beløbet ikke kan trækkes.

Herefter skal det betales manuelt og der tillægges et gebyr efter gældende prisliste pr. transaktion.

Når det forfaldne beløb er betalt, skal betalingskort info lægges ind og verificeres med NemID for at abonnementet er gyldigt.

 

Hvis du ikke ønsker at benytte betaling med betalingskort gennem Zietwing

Vælger du ikke at lægge betalingskort ind og verificere med NemID, skal du underskrive en aftale på havnekontoret for hvert abonnement.

For manuelle betalinger af abonnementer via bankoverførsel, MobilePay eller betaling med kontanter, koster et gebyr efter gældende prisliste.

 

E-mails fra Zietwing systemet

14 dage før vi trækker penge for et abonnement, får du en mail der fortæller, hvornår pengene bliver trukket. Det er et krav fra Nets, men det giver også dig mulighed for at afgøre om du vil beholde abonnementet og sikre at der er penge på kontoen til at dække betalingen.

På trækningsdagen får du 2 mails. 1) en statusmail, der fortæller om det er muligt at trække det forfaldne beløb på din konto og 2) en mail med faktura for abonnementet

Hvis betalingskortet ikke er aktivt eller der ikke er dækning for beløbet på forfaldsdatoen fx 1. februar, prøver Nets at trække igen 2. og 3. februar.

Der udsendes en statusmail hver gang vi forsøger at trække det forfaldne beløb, så du har mulighed for at aktivere kortet, lægge et nyt kort ind eller indsætte penge på kontoen, så beløbet kan trækkes.

 

Hvis du ønsker at blive slettet som medlem af Aalborg Sejlklub

For at melde dig ud af Aalborg Sejlklub skal du kontakte havnekontoret. Hvis ikke du har gæld til klubben eller har andre uafklarede sager, udmeldes du til den ønskede dato.

 

Hvis du ønsker at blive slettet fra Zietwing systemet

Aalborg Sejlklub kan ikke slette din profil, det kan kun den har har adgang til profilen gøre. Læs herunder hvordan:

Hvis du udmeldes fra Aalborg Sejlklub og ønsker at blive slettet i Zietwing skal du logge på din profil, gå ned i menupunktet “profil”. På denne side er der i højre side en rød knap “Anmod om at blive slettet”. Når du aktiverer den, får havnekontoret besked på at du ønsker at blive slettet. Hvis ikke du har gæld til klubben eller har andre uafklarede sager, bliver du nu slettet.

 

Yderligere spørgsmål om Zietwing – Spørg havnekontoret

Her er link til havnekontorets kontaktinfo og åbningstider >>>