
Hvis du sejler speedbåd, er der krav om, at du har et speedbådsbevis.
Men hvad er definitionen på en speedbåd?
Se her hvad Søfartsstyrelsen skriver om, hvornår du skal have et speedbådsbevis>>>
Og læs nederst på denne side, hvad der står i Bekendtgørelsen om kravene til erhvervelse af speedbådsbeviset.
Aalborg Sejlklub har sammensat et kursus, der gør dig klar til den teoretiske og praktiske prøve med censor.
Kurset kan kort beskrives således:
For at erhverve et speedbådsbevis skal du:
- Forberede dig på teorien (en teoribog udleveres inden kursusstart)
- Deltage i teoriundervisningen
- Deltage i 2 timers praktisk træning i den RIB-båd som prøven aflægges i
- Bestå en online teoretisk prøve – overvåget af censor
- Derefter skal du samme dag til praktisk prøve i RIB-båden med censor
Du får selvfølgelig udleveret teoribogen, så du kan nå at forberede dig inden undervisningen.
Undervisning og træning foregår søndag den 30. august kl. 10:00 til sidst på eftermiddagen.
Efter frokost (med egen madpakke) er der praktisk træning i en af klubbens RIB-både.
Onlineprøven og sejladsprøven med censor foregår snarest muligt efter teoriundervisningen og den praktiske træning.
Samlet pris for teoriundervisning – “Speedbådsbogen” – og træning i RIB-båd: Kr. 1.100
Dertil kommer prøvegebyr, som opkræves på dagen (til Dansk Sejlunion + honorar til censor + onlineprøve): Kr. 600
Kurset er åbent for alle – også ikke-medlemmer af Aalborg Sejlklub.
Tilmelding senest den 15. august.
Du tilmelder dig gennem Aalborg Sejlklubs Webshop
Hvis du har spørgsmål:
Send en mail til sejlerskolen@aalborg-sejlklub.dk
Eller ring til Kirsten Ahlgren, Sejlerskoleleder, tlf. 51907021
Søfartsstyrelsen:
BEK nr 1441 af 25/11/2025
GÆLDENDE
BEK nr. 1441 af 25/11/2025
Kvalifikationsbeviser
- 5.For erhvervelse af speedbådsbevis kræves det, at vedkommende har bestået en teoretisk og praktisk prøve.
Stk. 2. Prøven skal fastslå, at prøveaflægger kan fungere sikkerhedsmæssigt forsvarligt i fritidsfartøjer omfattet af speedbådsførerbekendtgørelsen og varetage sikkerheden for eget fartøj og personer om bord, og skal omfatte søvejsregler, farvandsafmærkning, sikkerhed til søs, forebyggelse og bekæmpelse af brand i mindre fartøjer, sejladsbestemmelser og beskyttelse af havmiljøet.
Stk. 3. Prøveaflægger skal demonstrere tilfredsstillende viden om:
1) Ansvarsfordelingen om bord.
2) Vigepligt.
3) Lokale sejladsbestemmelser.
4) Adfærd og sikkerhed om bord, herunder forholdsregler ved brand, grundstødning og kollision.
Stk. 4. Prøveaflægger skal ved sejlads i et egnet fartøj demonstrere et tilfredsstillende færdighedsniveau inden for følgende områder:
1) Klargøring til sejlads.
2) At gå fra og lægge til land.
3) Sejlads ved forskellige hastigheder og kurser, herunder acceleration og hurtigstop.
4) Mand-over-bord manøvre.
5) Løbende vurdering af risici under sejladsen.
Stk. 5. Personer, der har vandscooterbevis, skal alene bestå den praktiske prøve efter stk. 4, for at opfylde kravene til erhvervelse af speedbådsbevis, jf. stk. 1.
Stk. 6. Personer, der har bestået praktisk og teoretisk duelighedsprøve i sejlads for fritidssejlere, prøven til yachtskipper af 3. grad eller prøven til yachtskipper af 1. grad, anses for at opfylde kravene til erhvervelse af speedbådsbevis, jf. stk. 1.
Stk. 7. Aflæggelse af prøve kan ske efter prøveaflæggers fyldte 15. år.