Hej alle kapsejlere i Aalborg,
Så er det snart tid til opstart på årets onsdagsturnering. Som nogle måske allerede har observeret, så er første sejlads ONSDAG DEN 29. April.
Derfor indkaldes I til et lille tune-up møde onsdag den 22.april, hvor I vil få en kort gennemgang af årets sejladsbestemmelser m.m., samt en lille KAHOOT-quiz tilrettelagt af Jens Juhl. Quiz’ en vil være spørgsmål om kapsejladsreglerne, og derfor er det en god idé, at I er opdateret, hvis I vil vinde den ærefulde titel, som årets ONSDAGS-KAHOOT-MESTER 2026. Bemærk vi spiller her om æren og ikke store pokaler.
Derfor mødes vi i Aalborg Sejlklubs lokaler, onsdag den 22. April, kl. 1900.
Til info, så er det nu muligt at tilmelde sig til onsdagssejladserne via Aalborg Sejlklub’s hjemmeside under fanen “SHOP”. Seneste frist for tilmelding til onsdags-turneringen vil være onsdag den 22.april.
PS! Send gerne denne mail videre til Jeres gaster og andre I tænker kunne være interesseret i vores onsdagssejladser.
De bedste hilsner
Kapsejladsudvalget
