Yachtskipper 3. grad

kr. 3.800,00

Kategori:

Beskrivelse

Datoer

Teoriundervisning: 8 torsdage fra klokken 18.30 til 22.00

Første gang torsdag den 27. marts 2025 – derefter 3/4, 10/4, 24/4, 1/5, 8/5, 15/5 og 22/5

Kursusbeskrivelse

Kurset arbejder mod at kursisterne kan bestå Søfartsstyrelsens Yachtskippereksamen af 3. grad.

Søfartsstyrelsen skriver:

“Yachtskipper af 3. grad giver dig ret til at være styrmand på fritidsfartøjer i fart på alle have og ret til at føre fritidsfartøjer på op til 24 meter i Østersøen og Nordsøen, omkring de Britiske Øer, Norge, Færøerne og langs Grønlands kyster.

Du opnår yachtskipper af 3. grad ved at bestå prøven til yachtskipper af 3. grad.
Der er krav om, at du har bestået den teoretiske og praktiske duelighedsprøve for fritidssejlere, før end du kan aflægge yachtskipperprøve.
Bemærk at speedbådsprøven ikke er adgangsgivende for den praktiske del.

Prøven skal fastslå, at du kan fungere sikkerhedsmæssigt forsvarligt som fører af større fritidsfartøjer i henhold til lov om skibes besætning og varetage sikkerheden for skibet, og omfatter bl.a. søvejsregler, vagthold, navigation, sømandskab, meteorologi, søret, sikkerhed til søs, risikovurdering, forebyggelse og bekæmpelse af brand samt beskyttelse af havmiljøet”.

Kurset giver (sammen med et sønæringsbevis) ret til at sejle lystbåde med længde op til 24 meter i Nordeuropæisk fart.

Yachtskipper af 3. grad omhandler “terrestrisk navigation”, og er en tilbundsgående uddybning af de emner, du stiftede bekendtskab med på duelighedskurset. Desuden omhandler kurset emner som sømandskab, søsikkerhed, meteorologi, sejlads i tidevand, sejladsplanlægning og meget andet.